Bagom Kanst

Bagom Kanst

Hvem er jeg?   

Det er virkelig et stort spørgsmål og det vi alle søger svar på.  

Mit navn er Anne Kanst. Ikke et af de heldige navne, hvis man taler om numerologiske vibrationer, men det har ikke begrænset mig i at være heldig i livet. Jeg elsker livet, og jeg elsker at præstere. Ikke af nød, men fordi jeg gerne vil. Jeg har mange drømme, som bare venter på at blive ført ud i livet. Jeg er typen, der ikke kun drømmer, men også handler på dem.

En af dem er Future Notes Planner, fordi jeg har truffet en beslutning, om at mine drømme ikke længere skal forblive drømme, men blive til mål som jeg kan handle på. Jeg går selv den vej, som du også kan få adgang til via Future Notes Planner. 

Jeg elsker presset grøn juice, smoothie og alt, der forsyner mine celler med liv, næring og energi. Jeg er semi-vegetar (flexitar); nok mest af dyreetiske årsager.   

Jeg er iværksætter, erhvervsleder, Intuitiv Business Coach og mentaltræner.

Til dagligt arbejder jeg som Operation Manager i en performance-virksomhed med ansvaret for et område bestående af 200+ medarbejdere og 14 ledere.

En stilling der hver dag kræver klare mål og hurtige (intuitive) beslutninger.

Jeg er intuitiv stærk og arbejder med mine intuitive evner og energier; jeg mærker dét, som ikke er synligt. Jeg tror på, at vi er skabt med 6 sanser, fordi vi skal bruge dem alle. Jeg har derfor valgt at uddanne mig inden for clairvoyance og kanalisering, da jeg er overbevist om, at intuition er det vigtigste redskab, vi som mennesker har.   

Tør man stole på sin intuition, kan man både tage eget liv og virksomheden til næste niveau.    

Det er min klare overbevisning, at det er uden for komfortzonen, vi for alvor flytter og udvikler os både som menneske og leder.   

Som Intuitiv Business Coach, vejleder og mentaltræner kombineret med NLP bruger jeg mine kompetencer i samtaler med mennesker. Jeg har en passion for at videreformidle min viden og dette gør jeg gennem coaching, workshops og nu med Future Notes Planner.   

Uddannelsesmæssig baggrund

Udover uddannelser som Diplom i ledelse, HR, Rekruttering, Search & Selection, Koordinering, videnformidling og undervisning, er følgende for mit arbejde inden for udvikling af mennesker mere interessant.

 

  • NLP Master Pracitioner, NLP skolen i Roskilde
  • International CPCC, Co-Activ Coach, The Coaches Training Institute,
  • Stress vejleder, Center for stress i København V. Thomas Milsted
  • Træner i Roadmapping – The success principles –How to get from where you are to where you want to be, v. Jack Canfield
  • Kognitiv coach, Cognitive Learn Center v. Frank Johansen
  • Underviser i videnformidling af kognitiv kommunikation og forståelse, Cognitive Learn Center v. Frank Johansen
  • Mentaltræner hos EmpowerMind v. Jørgen Svenstrup
  • Mindcoach hos EmpowerMind v. Jørgen Svenstrup
  • Esoterisk psykologi og bevidsthedsudvikling, v. Healerskolen
  • Esoterisk Healing, v. Healerskolen
  • Clairvoyance og kanaliseringsuddannelse v. Ilse Johannesen, Center for spiritualitet og udvikling